OOTD: På Blomster Shopping

Opfølgning: P-piller og Uren Hud

img_0364
Tilbage i august 2015 skrev jeg et indlæg omkring min hud, som jeg kæmpede en del med. Efterfølgende skrev jeg et par opfølgnings indlæg, og det sidste er fra et år siden. Derfor tænkte jeg at det var på tide med endnu et opfølgnings indlæg.

For lige at opsummere min situation, så var jeg stoppet med at tage p-piller for at se om det havde en gavnlig effekt på min migræne. Det havde det desværre ikke, men i stedet begyndte jeg at døje med uren hud. Jeg forsøgte nogle forskellige ting, som at begrænse mit mælke indtag, selvfølgelig rense huden grundigt morgen og aften, tage Omega3 osv. men uden effekt. Jeg gik derfor til lægen og fik ordineret p-piller igen, men denne gang nogle der var specielt egnede til uren hud. Efter 4 måneder kunne jeg endelig begynde at se en effekt.

Kort efter skiftede jeg læge (i forbindelse med flytning) og den nye læge gjorde mig opmærksom på, at jeg slet ikke måtte tage p-piller, eftersom jeg døjer med aura før min migræne, hvilket gør at jeg er i en højere risiko for blodpropper. Så jeg måtte af p-pillerne igen, og desværre gik der ikke lang tid før min hud brød ud igen. Det var ret voldsomt omkring kæben og på kinderne og da det begyndte på mine skuldre/ryg skyndte jeg mig til lægen igen. Jeg fik ordineret en creme som jeg skulle smøre med hver aften, som ødelagte alt sengetøj og håndklæder det kom i nærheden af. Den skulle jeg smøre med i 12 uger.

Det er så her jeg er nu. Jeg er nemlig for et par uger siden stoppet med cremen og desværre er min hud langsomt begyndt at blive irriteret igen. Ikke så voldsomt som før, men jeg frygter selvfølgelig at det kommer.

Jeg har fundet ud af, at rigtig mange piger har besvær med at komme af p-pillerne igen og i søndags tog Emma Martiny og Christine Bonde emnet op i “Martiny Podcast”. De fortæller om hvordan de har fået deres kroppe i hormonel balance igen og det er virkelig spændende at lytte med til, både hvis man som jeg står i samme situation, men også hvis man overvejer at stoppe på p-piller. Emma taler også meget om, at vi piger kan bruge vores cyklus som et kompas for om vi har det godt, er stressede osv, da vores cyklus altid vil reagere på hvordan vi har det. Det kan man ikke når man er på p-piller, da de styrer vores cyklus. Jeg er ikke på nogen måde ked af, at jeg ikke længere kan være på p-piller, da jeg har det meget bedre med, at have en helt naturlig cyklus. Men jeg håber selvfølgelig at jeg kan få min krop i balance, så jeg ikke som 27 årig skal døje med uren hud. De nævner en del kost tilskud i podcast episoden, som jeg bestemt skal have kigget nærmere på.

Har I mon gjort jer nogle tanker omkring p-pille stop, hormonelle urenheder osv.? Eller har I nogle erfaringer I vil dele? ♥

   

18 kommentarer

  • Anne-Sofie

    Åh, hvor jeg kender det! Jeg fik p-piller i mine teenageår pga lidt uren hud, det var faktisk ikke så slemt dengang i forhold til, hvordan det blev efter jeg stoppede med p-piller. Min mor mente nemlig, at efter nogle år på pillerne så kunne min krop nok trænge til en pause fra dem. Og så brød min hud ellers løs med hormonelle udbrud, nogle af dem virkelig smertefulde og alle meget generende og gjorde ikke noget godt for mit selvværd. Så efter et års tid mente lægen, at jeg skulle på p-piller igen, hvilket jeg gjorde for at slippe for den grimme hud. Efter nogle måneder hjalp det også igen, men jeg begyndte at døje meget med hovedpine og stoppede derfor med dem. Og igen, min hud flippede helt ud. Jeg prøvede alt, seriøst alt. Alle cremer, behandlinger, alt. Lægen ordinerede til sidst tetracyklin til mig, men bivirkningerne var for mange og for meget til at jeg fik taget alle pillerne, og effekten udeblev derfor. Så gik der igen noget tid indtil der gik et lys op for mig, at jeg måtte stoppe med at symptombehandle med stærke piller og skrappe cremer, og i stedet prøve at få min krop i balance. Og dét har altså gjort en forskel. Jeg begyndte at tage kosttilskud og blev vegetar, og det gjorde noget godt for mig. Af kosttilskud tager jeg zink, b-vitamin, hørfrøoliekapsler og havtorn/natlysoliekapsler. Og så er jeg begyndt at spise flere fedtstoffer end jeg før har gjort, hvilket har hjulpet på min fedtede hud. Jeg er ikke i mål endnu, men jeg gennemgår også lige nu et svært stressforløb. Men pointen er bare, at jeg kan se og mærke en positiv forandring, og så er det helt ok at resultatet ikke kommer over natten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det godt at høre, at du har fundet noget der hjælper, som oven i købet ikke er endnu et stof kroppen skal forholde sig til. Men i stedet en masse gode og sunde valg. Det er jeg sikker på, giver et meget bedre resultat på den lange bane, og desuden også hjælper på en helt masse andre ting 🙂
      Det er faktisk også nogle af de ting der bliver snakket om i podcast episoden – både kosttilskuddene og det med fedtstofferne, som skulle give hormonerne et “godt miljø”.
      Tak for din kommentar og rigtig god bedring ift. dit stress forløb <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • OG så er Udo’s Choice High-Bifido virkelig også et vidundermiddel til den slags hudproblemer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg har virkelig meget erfaring på området! Lang historie kort så stoppede jeg på p-piller og efter cirka halvandet år begyndte min hud at blive helt hysterisk omkring munden og op ad kinderne. Jeg kunne hverken komme i nærheden af shampoo eller nogle former for fødevarer, make-up eller hudprodukter, uden at det blussede helt op. Min læge konstaterede perioral dermatitis (åbenbart meget normalt ved stop på p-piller har jeg ladet mig fortælle), og jeg fik ordineret nogle piller (Tetracyklin) og stoppede så vidt muligt med mælkeprodukter og med at rense huden og brugte kun Tolerance Extreme fra Avéne. Efter dén behandling har jeg ikke set mere til det – overhovedet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heller ikke efter du er stoppet med behandlingen? Eller er du stadig på den? Det er nemlig det jeg har hørt fra mange, at det desværre bare kommer tilbage igen :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg stoppede med behandlingen i august – så jeg håber (og regner) da med, at det er forsvundet for good 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja okay, det tror jeg da også det er så 🙂 Dejligt at høre nogle succes historier 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kan bestemt ikke anbefale tetracyklin. Jeg havde selv problemer med akne for et år siden, hvor jeg fik det ordineret hos lægen. Det virkede efter en måned, men jeg fik ret mange pigmentforandringer i mit ansigt. Efter jeg stoppede kom urenhederne blot igen. Så det var en halv løsning(!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Hej Ditte. Har du overvejet at prøve Accutin? Det er et præparat mod akne. Det er stærke piller, som du skal tage i cirka et halvt år. Hvis dine urenheder kommer “indefra”, så vil jeg klart anbefale dig at tjekke pillerne ud, for så hjælper det altså ikke blot at rense ansigt. Jeg har taget pillerne og de virker altså. Dog skal det siges, at nogle af bivirkningerne er tørhed, sprukne læber (kan afhjælpes med læbepomade) og næseblod. Derudover må du ikke blive gravid mens du er på pillerne. Prøv at snak med din læge om pillerne, måske det kan hjælpe dig? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stephanie
      Tak for din kommentar 🙂 Min læge nævnte præparatet, men vi blev enige om at prøve med cremen først, for at undgå så skrappe midler. Her efter jeg er stoppet med cremen, hvor min hud er blevet træls igen, er den heldigvis ikke SÅ træls, at det vil være nødvendigt (eller en mulighed) med Accutin, men jeg ved selvfølgelig ikke om det bliver værre igen, så tak for tippet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Har du nogensinde prøvet tetracyklin? Det er acnemedicin i pilleform. Det er ikke en mirakelkur (det er der vist intet, der er), men det har gjort synlig forskel på flere jeg kender – migselv og min søster inklusiv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nanna 🙂 Nej har ikke prøvet det og jeg vil egentlig helst undgå så skrappe midler, hvilket også var grunden til at jeg prøvede med cremen først. Lige nu er mit problem heller ikke så slemt at jeg kan få ordineret det, men hvis det blir det igen, vil jeg da tage det op til overvejelse 🙂 Dejligt at det har hjulpet hos jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg smed p-pillerne sidste forår, og det gik egentlig helt smertefrit. Ikke særlige urenheder hvilket jeg virkelig var bekymret for, da jeg døjede meget med det i mine teenageår. Men nu, altså næsten et år efter, er min hud HELT ude og skide – og jeg er 26 år. Jeg aner virkelig ikke, om det har noget med hormonerne at gøre eller om det bare vejrskiftet/eksamenspres/hvad-ved-jeg der driller min hud. Det eneste jeg vil anbefale IKKE at gøre, at få lavet en dybderens hos kosmetologen. Det fik jeg for en måned siden og det er kun blevet værre. Min hud blev vanvittig irriteret af det. Nu satser jeg på, at (snarligt) solskin, god kost uden for meget sukker og nogle vitaminer kan klare mosten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh nej hvor surt når du ellers lige var sluppet :/ Ift. om det har noget med hormoner at gøre, kan du se det ud fra hvor dine urenheder sidder. Når det er hormonelt er det typisk på kæbepartiet og på ryggen/skuldrene. Jeg har faktisk også været ved en kosmetolog hvor mit også blev værre lige efter, men jeg tror det er meget normalt at en dybderens gør det værre, før det igen bliver godt.
      Men sund kost og vitaminer lyder hvert fald som en god plan <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Ditte
    Jeg er også stoppet og har virkelig også lignet en teenager de sidste måneder – ja, nærmest værre end dengang. Min læge sagde, at det var overgangen, huden reagerede på, så hun var temmelig sikker på, at det ville blive bedre om et par måneder. Med fare for at jinxe det, tyder det på, at hun har ret 🙂

    Lad os sammen krydse for, at vi får vores pæne 27 og 28-årige hud tilbage snart!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOTD: På Blomster Shopping