London Vlog Dag 2 + 3

London Billeder + Hotel Anbefaling

IMG_3803
Jeg håber ikke at I allerede har fået nok af London, nu hvor der har været London vlogs på bloggen de sidste to dage.

I dag vil jeg nemlig dele billeder fra turen samt komme med en anbefaling til det hotel vi boede på. Formålet med vores tur var egentlig at få noget kvalitets tid sammen, så vi brugte hverken meget tid på shopping eller at være ude at spise nogle vilde steder. Derfor vil jeg i stedet henvise til min tidligere guide, som jeg har linket til nederst i indlægget.

Faktisk fik jeg ikke taget en masse billeder, da mit fokus var på at filme en masse. Men lidt blev det da til.

Hotellet:
IMG_3819
Vi boede på Z Hotel Piccadilly, som er et lille Boutique hotel, som ligger virkelig centralt. Jeg synes det er enormt svært at finde et ordenligt hotel i London, da kvaliteten generelt er noget lavere end i andre storbyer, men vi var virkelig tilfredse med dette og vi aftalte faktisk at vi vil bo der igen, næste gang turen går til London.

IMG_3820
Hotellet ligger 5 minutters gang fra undergrunds stationen Piccadilly og ca. 15 minutters gang fra Oxford Street. Det betød at vi kunne gå rundt til det meste og dermed også komme relativt nemt tilbage til hotellet og få nogle hvile pauser, uden at skulle bruge særlig meget tid på det.

IMG_3822
Værelserne er virkelig små, men der er alt hvad man skal bruge. Vi betalte lidt ekstra for at få et værelse med vindue, da jeg ellers tror det kan blive lidt klaustrofobisk, fordi det er så småt. Badeværelset er lavet som et glas bur inde i værelset, hvilket gør at rummet synes lidt større. Der var et stort tv for enden af sengen, med en stor film pakke. Så vi fik både set The Martian og Harry Potter.

IMG_3766
Hver aften fra kl. 17-20 var der gratis oste bord  på hotellet, med et stort udvalg af forskellige lækre oste, samt fri vin. Derudover kunne man i tidsrummet frit tage is, cola osv. Virkelig en hyggelig måde at starte aftenen på, da det også stillede den værste sult, så man havde god tid til at finde et godt sted at spise efterfølgende.

IMG_3826
Vi havde ikke tilkøbt morgenmad, men da vi så buffeten, endte vi faktisk med at benytte os af den begge dage. Jeg er ikke så meget til den traditionelle engelske morgenmad med baked beans osv, så det passede mig rigtig godt at kunne spise croissants, brie, laks og frisk frugt hver morgen.

Hotellet er en del af en kæde, så de ligger flere steder i byen. Men jeg kan hvert fald varmt anbefale stedet her, hvis man gerne vil bo centralt.

IMG_3738
Big Ben

IMG_3818
London Eye

IMG_3813
Buckingham Palace

IMG_3817
På 2. dagen var vi rundt og se de forskellige turist attraktioner, som vi ikke har brugt tid på at se de seneste gange vi har været i London. Det blev til en ret hyggelig formiddag, hvor vejret virkelig var med os.

IMG_3814

IMG_3816

IMG_3815
Vi kom også forbi 3 forskellige parker, hvor især Hyde Park var noget så smuk. Vi sad ved vandet og nød et par solstråler.

IMG_3771

IMG_3764

IMG_3707
Der blev også tid til lidt shopping på Oxford Street, Carnaby Street og Regent Street.

IMG_3755

IMG_3765
En sød læser tippede mig om baren i Sky Garden, som er en 35 etager høj bygning, som laver de lækreste cocktails, med udsigt ud over hele London. Vi stod ca. i kø i en time, men det var virkelig det værd. Der var live musik og simpelthen så hyggeligt. Næste gang vil vi prøve at spise i restauranten, men da skal man have bestilt bord i forvejen.

IMG_3788
Lige inden vi skulle hjem, tog vi forbi bydelen Notting Hill, som er kendt for deres farvede huse.

IMG_3805

IMG_3790

IMG_3809

IMG_3804

IMG_3808

Læs også:

London Mini-Guide

London Vlog #1

London Vlog #2

   

2 kommentarer

  • Michelle

    Hej
    Vi skal til london til november og kigger på z hotel som en mulighed. Du skriver der var gratis vin, is, ost mm. om eftermiddagen. Jeg kan dog ikke finde det på deres hjemmeside? Vidste i det på forhånd eller er det ikke noget de reklamerer med? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg synes faktisk jeg mindes at vi blev overraskede over det og at det først var noget vi fik at vide i receptionen ved ankomst ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

London Vlog Dag 2 + 3