Aarhus: Brunch hos Ffood

Hudproblemer – Igen

Min hud slår virkelig ud for tiden. Det er et tilbagevendende problem, som jeg har nævnt herinde før. Jeg ved at jeg ikke er den eneste “snart” 30 årige der døjer med det, så jeg tænker at vi lige så godt kan dele vores erfaringer. Jeg har efter at min hud igen er begyndt at blive træls, ændret nogle ting i mine rutiner. Dem vil jeg komme ind på nedenfor.

img_0880
Jeg er for det første begyndt at bruge en skin roller hver aften. Det er en roller med en masse små nåle, som er med til at stimulere produktionen af kollagen, øge blodcirkulationen og dannelsen af ny hud. Den skulle især være god til akne, hvilket jeg tror jeg vil betegne de hormon udbrud der danner sig på min kæbe og hals. Irriterende!

Lige nu er der -20% på den skin roller jeg bruger.

img_0682
Derudover er jeg begyndt at tage forskellige kosttilskud fra Biosym. Blandt andet mælkesyrebakterier som skulle være rigtig gode mod uren hud, da de bidrager til en normal tarmflora. Fordøjelsen har nemlig en stor betydning for huden. Jeg tager også altid fiskeolie, som er med til at “smøre huden” indefra og dæmpe inflammationen.

img_0924
Sidst men ikke mindst har jeg været i gode hænder hos Timeout Wellness, hvor jeg igår fik en frugtsyre behandling. Behandlingen virker effektivt mod store og synlige porer, akne og urenheder. Jeg har været hos Mia flere gange og kan varmt anbefale hende. Hun er så omhyggelig og det er virkelig en afslappende oplevelse, på trods af, at det også kan være en smule smertefuldt.
(Behandlingen var ikke sponsoreret, må jeg hellere lige sige, da det måske kan lyde sådan).

Nu håber jeg selvfølgelig bare at mine tiltag vil virke men jeg ved også at det tager lang tid at rette op på huden. Jeg kommer selvfølgelig med en update og jeg har faktisk taget nogle (ret skræmmende) billeder af min hud, fra før jeg startede.

Har I mon haft gode (eller dårlige) oplevelser med noget af det jeg prøver lige for tiden? Eller har I andre gode råd?

   

4 kommentarer

  • Kamila

    Jeg bruger zink til min hud 🙂 Mindre kaffe og mere vand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er faktisk også et punkt jeg arbejder med – at skære ned på kaffe og drikke masser af vand hver dag 🙂
      Zink vidste jeg ikke – så tak for tip 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kender det godt! Det hjælper på min hud hvis jeg undgår mælkeprodukter og så blev min hud faktisk flottere end nogensinde da jeg spiste sugarbear hair bamserne. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Har også forsøgt at undgå mælkeprodukter i et halvt års ca, for et års tid siden. Synes desværre ikke det havde effekt hos mig. Vil prøve at undersøge sugarbear bamserne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aarhus: Brunch hos Ffood