Rabatkode til den smukke Atelier Aarhus kalender

Om at arbejde hjemme og forkæle sig selv med friske blomster

Indlægget er sponsoreret af Queen Flowers

queen-flowers
Efter at jeg er begyndt at arbejde så meget hjemmefra, på både bloggen og OH SO MEDIA, sætter jeg endnu mere pris på at have friske blomster i lejligheden. Tidligere var det mest noget jeg havde, når Casper havde været så sød at købe nogen med hjem, men de sidste par måneder har jeg ofte været forbi torvet på Ingerslev eller min lokale blomsterhandler for at forkæle mig selv, med noget smukt at se på.

I sidste uge var jeg inviteret ud til Queens hovedkontor lidt uden for Aarhus, for at høre om Queen Flowers og for at se hvordan de langtidsholdbare blomster bliver til dem vi ser ude i supermarkederne.

img_0969
Queen er nemlig producenter af kalanchoe planten, som er utrolig nem at holde liv i og som blomstrer smukt i forskellige farver i minimum 4 uger. Det var ret imponerende at se de kæmpe store haller fyldt med blomster, både fra helt små skud og til store planter der sælges som færdige urtepotter. Vi kunne selvfølgelig heller ikke dy os for at tage en masse billeder i blomsterhallen, som I måske så på Insta den aften.

queen
Queen udvikler også afskårne blomster som holder i minimum 3 uger, uden at man behøver skifte vand eller bekymre sig om, at vandet begynder at lugte grimt eller se grumset ud. Faktisk har jeg selv bundet ovenstående buket, med lidt hjælp fra Queens blomster designer, og som I måske kan ane i vasen, så er stilkene “snoet” så blomsterne kommer til at stå flot samlet.

afskaarne-blomster
Alle de små blomstergrene vi skar af stilkene, bandt jeg en lille mini-buket ud af.
Sukkulenten i den lyserøde potte synes jeg er så fin, med en nærmest lilla struktur i bladene og jeg vidste faktisk ikke at Queen også stod bag denne slags plante.

gang
Jeg har valgt hvide, lyserøde og pink blomster, som nu står og pynter rundt omkring i lejligheden. Blomsterne er især smarte at stille i en entré eller et badeværelse, da de ikke kræver specielt meget lys eller vand for den sags skyld.

flower-hanger
Hvis I har fået lyst til at have de fine blomster fra Queen hjem i jeres egen lejlighed, kan de købes som spot varer i mange supermarkeder eller på Queens egen hjemmeside her. Jeg har haft de afskårne blomster før og de holder oftest meget længere end de 3 uger man bliver lovet som minimum.

Følg desuden Queen på Instagram og Facebook for masser af inspiration til at indrette med kalanchoe.

   

2 kommentarer

  • Jeg ved så meget hvad du mener ! Blomster og planter er det enste jeg aldrig for dårlig samvittighed over at bruge penge på for det gør simpelthen så meget for atmosfæren og humøret 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkode til den smukke Atelier Aarhus kalender