DR Tip: Petra Elsker sig selv

Fabelagtige Fristelser

Indlægget indeholder reklamelinks.

Forrige weekend udkom Emma Martinys 3. kogebog “Fabelagtige Fristelser” og eftersom jeg virkelig var fan af hendes 2. bog (jeg har ikke prøvet den første), havde jeg glædet mig til at prøve en masse af hendes lækre opskrifter. Til min søde tands store begejstring handler denne bog om det søde køkken, men med fokus på at opskrifterne indeholder mindre sukker, men mere smag. Virkelig godt til både Casper og jeg, der har svært ved at undvære det søde om aftenen. Bogen er som altid super gennemført, med de smukkeste billeder, så den indbyder virkelig til, at man kaster sig ud i opskrifterne. Jeg vil lige vise et par billeder, af de ting jeg allerede har prøvet at lave. Så kan I få en ide om, hvad bogen indeholder ♥

img_0371
Ovenstående er faktisk fra morgenen efter, at jeg havde fået bogen. Jeg havde nemlig samtlige ingredienser der skulle bruges, så mere specielt er det faktisk ikke. Det I ser på billedet er Chokokerneboller fra kapitlet “Sød morgen”. De minder virkelig meget om Chokorug fra Lagkagehuset, så de er klart blevet en favorit til weekend morgenerne. Dertil havde jeg lavet en dadel karamel, som Emma også har lagt en video op med her. SÅ lækker. Den smager, som hun siger i videoen, af flødekaramel og den er altså god til det meste, også oven på et par simple riskiks, når der skal snackes om aftenen.

img_0372
Endnu en opskrift fra “Sød morgen”. Vafler! Disse indeholder ikke banan, hvilket jeg synes de fleste sunde vaffel opskrifter gør. Jeg manglede hvert fald lidt et alternativ, og disse var et hit.

img_0374
Choko-Tahin-Smoothieskål – så lækker med friske bær og hjemmelavet granola på toppen.

img_0373
Romkugler med sorte bønner som virkelig smager af romkugler. SÅ lækre. Jeg skal altså passe på, at jeg ikke bare spiser løs af de her.

img_0375
Scones med hindbær og citron – endnu en morgenmads opskrift. Jeg har jo sagt at jeg er en morgenmads person 😉 De gjorde sig også godt da vi senere på dagen havde dem med ved vandet, sammen med en kop kaffe.


Er I mon blevet fristede til at købe bogen? Jeg glæder mig hvert fald til at gå i gang med endnu flere opskrifter. Jeg tror det næste enten bliver en banankage eller en chokoladekage med rødbeder og avocado glasur.

I kan finde bogen lige her. (Reklame link)

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DR Tip: Petra Elsker sig selv