Hverdags Glimt #20

Aarhus: Næste gang du får lyst til at spise italiensk skal du prøve Café Nero

aarhus-cafe
Når jeg genser de her billeder får jeg lyst til at smutte forbi Café Nero igen, for at få deres lækre pasta og pizza. Casper og jeg var forbi for et par uger siden, efter at de er flyttet i nye lokaler i Skolegade og vi gik mætte og glade derfra. Vi ville gerne prøve lidt af hvert, så vi bestilte to forskellige slags pasta og et par mini pizzaer. Pasta retterne var virkelig smagfulde og selvom de lignede hinanden ret meget, så smagte de vidt forskelligt. Vi delte lidt af det hele, hvilket jeg elsker at gøre, så man kan smage mest muligt.

aperol-aarhus
For at gøre det gennemført italiensk, bestilte vi Aperol spritz til maden. De små stykker brød vi fik som apetizer var så luftige og lækre. Jeg tror måske det var pizza dej? Virkelig lækkert hvert fald og hvis ikke det var fordi jeg blev så mæt af de andre retter, kunne jeg godt have spist endnu flere af dem.

italiensk-aarhus

pizza
Pizzaerne var virkelig også gode og jeg kunne godt finde på at bestille en hel pizza med deres trøffel salami næste gang. Den var min favorit.

italiensk-cafe-aarhus
De gamle lokaler i skolegade er så smukke, med de gamle lofter med stuk og rå murstensvægge.

pasta

cafe-nero
Jeg glæder mig allerede nu til at sidde lige her en varm sommeraften og nyde samme setup.

Café Nero kan følges på Instagram under @cafeneroaarhus. Har I mon været forbi? ♥

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdags Glimt #20