Gigi Hadid x Maybelline: Den smukkeste limited edition makeup kollektion

5 tips til at opdatere hjemmet på budget

Vi kender sikkert alle sammen det med, at man ind imellem trænger til, at der skal ske noget nyt i hjemmet. Heldigvis kan følelsen ofte afværges med små ændringer og uden at det behøver koste en masse penge. Jeg har fundet frem til 5 tips, som jeg selv bruger når jeg trænger til fornyelse, og som kan opdatere hjemmet og indretningen, uden at det koster en formue.

indretning-med-planter
Planter! Tag forbi din lokale blomsterhandler og køb nogle nye planter. Gerne et sted hvor planterne står i massevis og du selv skal i gang med at plante dem ud i krukker – det er nemlig oftest den billigste løsning. Nye planter giver nyt liv til indretningen. Det kan enten være en stor gulv plante, som syner af rigtig meget, eller flere små planter som kan stilles samlet i et stilleben.

Læs hvor jeg køber mine planter på budget.

safaristol
Omrokering! Helt uden at bruge penge på nye ting, kan man sagtens få en følelse af, at der er sket en masse blot ved at ændre på selve indretningen. Måske skal spisebordet og sofa arrangementet byttes rundt eller også kan man nøjes med alle småting, som nips, planter, gulvtæpper osv. Nulstil evt. indretningen ved at samle alle ting på et bord og start forfra med at finde nye placeringer.

billedvaeg
Plakater! Med mindre man har dyr kunst hængende på væggen, så kan man med jævne mellemrum tillade sig at skifte væg dekorationen ud. Nye plakater i nye farver og temaer kan give helt nyt liv til rummet. Hvis man er handy (eller kender en der er) kan løsningen også være at hænge plakaterne anderledes. På den måde vil de samme plakater få et helt nyt udtryk.

indretnings-tips
Tekstiler! I stedet for at skifte hele sofaen ud, så start med et par nye farverige puder, et nyt plaid eller evt. et nyt gulvtæppe. Det er en god måde at afprøve nye farver, samtidig med man kan følge tendenserne inden for farver og materialer uden at skulle ud at investere en masse penge i et nyt møbel.

indretning-med-loppefund
Genbrug! Både når du skiller dig af med ting og når du skal have noget nyt ind. Der er næsten ikke dét der ikke kan sælges på diverse genbrugs app’s og selvom man måske kun får små beløb ud af det, så kan det være med til at finansiere nye ting. Det samme gælder når man skal købe noget nyt – søg først efter brugt. Der er mange der sælger næsten helt ubrugte ting til meget billigere penge.


Budgetfund til boligen:

boligindretning-tips
REKLAME LINKS: // MONSTERA PLAKAT // COCOS PLAKAT // MOEBE RAMME // PLAID // TÆPPE // MULTI PUDE // GRØN PUDE // LYSERØD PUDE //

   

4 kommentarer

  • Sofie B

    Mega lækre tips! Til noget helt andet! Det billede (kaldet header?) du har på bloggen ser altså mega mærkeligt ud, det ser ud til at det først er blevet strukket ud og bagefter trykket sammen. Det har irriteret mig siden du har fået det op, men tænkte at det måske bare var fordi jeg læste fra min mobil indtil jeg så det samme på min computer. Jeg ved at du gerne vil have en blog der ser lækker og professionel ud, men det der billede ser mærkeligt ud i formen.. PS jeg elsker at læse med på din blog og blev en lille smule teenage pige der ser sit idol en dag da jeg var i Århus og gik lige forbi dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha hvor er du sød! Du skulle da bare sige hej 😉
      Headeren er ved at blive fikset. Der kommer helt nyt blog design meget snart 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Ditte. Må jeg spørge hvor de hvide reoler med træpladen er fra? Det ser så fint ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gigi Hadid x Maybelline: Den smukkeste limited edition makeup kollektion